Victoria

Lille ny

Ferie

Familie

Video

Gæstebog

E-mail

Arkiv

 
Sommerferie 2003: Ligurien, Toscana og den franske Riviera
 
   

 

 

Den 8. august 2003 gik turen med SAS fra København til Nice.

Kort om "ruten":

Fra Nice kørte vi til Ligurien (Italien), hvor vi boede tre dage i den lille havneby Portovenere

Herfra kørte vi til Toscana, hvor vi boede tre dage i Pescia, hvorfra vi besøgte Lucca og Pisa, og vi boede også to dage i Firenze.

Herefter kørte tilbage til Villafranche ca. 5 kilometer fra Nice. Her boede vi seks dage.

   

 

 

I lufthavnen ventede denne bil på os. 

Vi havde bestilt en mindre, men blev opgraderet :-)

Bilen havde heldigvis aircondition. Det fik vi brug for!

   

 

 

Samme dag som vi landede i Nice kørte vi til den lille italienske havneby Portovenere tæt på La Spezia.

Byen lå meget afsides og var meget idyllisk.

Vi valgte byen pga. et tip på en relativ ukendt website om ferie i Italien. Der var kun 5-6 hoteller i byen og næsten alle turister var fra Italien.

Vi boede i byen fra den 8. til den 11. august. 

   

 

 

Hotel Belvedere som vi boede på.

Ellen står og blæser sæbebobler.

   

 

 

Vi havde flot udsigt fra hotelværelset.

Kiggede vi lidt til den anden side var der en lille havn.

   

 

 

Det var en flot oplevelse at svømme rundt omgivet af klipper næsten hele vejen rundt.  

Kirken San Pietro er fra 1200 tallet.

Der var også en strand i Portovenere, hvor vi var en ene dag.

   

 

 

Borgen oppe i baggrunden er fra 1500 tallet. 

Der ligger også en kirke fra 1100 tallet deroppe - og her var der i øvrigt begravelse, da vi kom forbi.  

   

 

 

Vi tog på en bådtur langs kysten. Kystlinien mod nordvest hedder "Cinque Terre". 

Den er opkaldt efter de fem byer som er bygget ind i klipperne og som kun kan tilgås via søvejen. 

Her er en byerne. Færgen vi sejlede med sejlede ind til alle fem byer.

   

 

 

En af de fem byer havde en temmelig stenet strand. Der er en del turister, men også de er kommet ad søvejen.

   

 

 

Vi gik i land ved den sidste af de fem Cinque Terre byer, Monterosso al Mare. Den var samtidig den største by. 

Her lå vi lidt ved stranden og gik lidt rundt i byen inden vi tog båden tilbage nogle timer senere.

På båden var der i øvrigt nogle avisudklip omkring Titanic! 

   

 

 

Efter tre dage i Portovenere er det tid til at komme til Toscana. Vi kører mod Pescia, som bestemt ikke er en kendt by, men den ligger centralt for vores planlagte udflugtsmål.

Her blot et stemningsbillede fra bilturen.

   

 

 

Skilte var der nok af...

Italienerne var faktisk meget flinke til at skilte, så det var forholdsvist nemt at finde vej.

Her er vi i Pescia og vi skal til Hotel Villa Della Rose.

Find skiltet :-)
Det er der....

   

 

 

Fremme ved Villa Della Rose. En stor klassisk villa som var bygget om til hotel.

Der var også en forfriskende swimmingpool som vi benyttede inden vi tog på tur og når vi kom hjem igen.

Det var herfra vi tog på dagsudflugter til Lucca og Pisa.

Vi boede her fra den 11. til 14. august. 

   

 

 

Så er vi kommet til Lucca i Toscana.

Den 4 km lange bymur, som blev bygget mellem 1561 og 1645 er ret imponerende.

   

 

 

Her er vi oppe i Gunigi tårnet, der er ret specielt. Det har nemlig egetræer på toppen af det ret høje tårn.

Der var en fantastisk udsigt over byen.

   

 

 

En typisk og flot motiv fra Lucca.

   

 

 

Et mere...

   

 

 

Tæt på Pescia, hvor vi boede, var der en Pinocchio park!

Den var sikkert interessant, men vi vurderede at et var for dyrt og nøjedes med en tur i souvenir shoppen.

   

 

 

Pisa er som by ikke særlig interessant, hvis ikke det var for den fantastisk store Duomo og så lige det nok så berømte skæve tårn.

Men det skæve tårn er virkeligt skævt! Så faktisk var det en noget større oplevelse end vi havde forventet.

   

 

 

Ellen puster til tårnet...

   

 

 

Er det et typisk turistbillede eller hvad?

Taget på en lille restaurant i Pisa. 

   

 

 

Den 14. august kører vi mod Firenze.

Her blot et stemningsbillede fra bilturen.

   

 

 

Endelig fremme på hotellet i Firenze. Vi brugte to timer på at finde hotellet i et virvar af ensrettede gader. 

Hotellet var turens (planlagte) scoop. 

Et værelse med morgenmad kostede normalt 344 Euro, men vi fik det for 120 Euro - og så fik vi endda en gratis tre retters middag den ene aften!  

Det var et luksus hotel. Stor udendørs spa-pool, som vi var en tur i - og så var der champagne til morgenmaden! 

Ellen sov så snart vi kom ind på værelset. Allan gik til en internet café.

   

 

 

Udsigt over Firenze. Det er Duomo'en, som hedder Santa Maria del Fiore, der ses i baggrunden.

   

 

 

Her lidt tættere på. 

Det er svært at gengive på et billede hvor stor og flot kirken egentlig var.

Dåbskapellet i forgrunden går muligvis helt tilbage til 300 tallet! Hvis det er sandt, så er det en af Firenze's ældste bygninger. 

   

 

 

Ponte Vecchio er Firenze's ældste bro. Den blev bygget i 1345. 

Det var oprindeligt slagtere der boede i husene på broen, men de blev beordret væk i 1593 pga. af den stank deres kødaffald var årsag til.

I stedet blev guldsmede og juvelerer beordret til at bo der. 

   

 

 

Uffizi er Italiens største kunstgalleri. 

Man skal reservere billetter 1-3 dage før man kommer og så skal man være der på et bestemt klokkeslet, ellers er de reservere billetter ugyldige.

Vi så en imponerende samling af billeder af f.eks. Michelangelo, Leonardo da Vinci, Rembrandt og Rafael. 

Det var (selvfølgelig) forbudt at tage billeder indenfor.

   

 

 

Der er det.

Det klassiske og uundgåelige "spejlbillede...

Vi sad udmattede på fortorvet og pludselig så Ellen vinduet på den anden side af vejen.

   

 

 

Så skulle der bades! Det var nemlig aftenen for vores gratis middag.

   

 

 

 

   

 

 

Det er da et flot billede!

Det blev taget umiddelbart før vi forlod Firenze.

   

 

 

On the road again...

Nu er vi på vej fra Firenze og tilbage til Villafranche.

Her lidt marmor. Jeps, det hvide er marmor, som der bliver "skåret" rigtig meget af i området.

   

 

 

Villafranche!

En flot lille perle få kilometer øst for Nice.

Vi spiste det herligste lammekød på restauranten med den blå markise. Den kan virkelig anbefales!

 

   

 

 

Vi sluttede ferien af i Villafranche, hvor vi boede fra den 16. til 22. august.

Ren afslapning oven på en masse oplevelser!!

   

 

 

Aftenudsigt fra vores hotelværelse, eller rettere fra vores balkon.

   

 

 

Som fra værelset var der udsigt over bugten fra swimmingpoolen.

   

 

 

Sidste aften, hvor vi spiste på hotellets udendørs restaurant.

   

 

 

Klar til afgang :-)

 

Tilbage til forsiden