Forside

Victoria

Oliver

Ferie

Begivenheder

Film

 

Arkiv

 
 Ferie i Madrid fra 3. til 9. oktober 2006
 
 

 

 

 

Vi boede hos vennerne Tina og Antonio.

Deres dejlige lejlighed ligger i centrum. På 4. sal, så det var nogle lange ture op ad trappen...

 

   

 

 

Vi (pigerne...) startede med at shoppe den første dag.

Her har Victoria fundet et par lidt for store sko.

 

   

 

 

Efter shoppingen gik vi ind i en af Madrids berømte parker, Jardines de Sabatini.

Det er en mindre park, som ligger lige op til Kongeslottet. 

Victoria var som altid glad for at se en "vov vov".

   

 

 

Bagefter gik vi ind i en meget større park, nemlig Campo del Moro.

Det er Madrids svar på Kongens Have - og som man kan se, så er slottet gigantisk stort! 

   

 

 

Af en eller årsag, så var denne påfugl ikke interessant, syntes Victoria.

Hun er ellers glad for fugle, som hun kalder "vov vov"...

   

 

 

Et flot springvand i Campo del Moro.

 

   

 

 

I Campo del Moro mødte vi denne søde og kælne kat, som Victoria løb rundt efter og sagde "vov vov".

De fleste dyr er nemlig "vov vov"...

 

 

 

 

 

Stadig dag 1 i Madrid. På vej hjem fra parkerne var vi inde på en tapas bar og spise...ja, hvad ellers end: tapas!

   

 

 

Dag 2 startede igen med lidt shopping. 

Her er det den meget trafikerede hoved shoppinggade "Gran Via". 

Her lå selvfølgelig også de to store spanske tøjkæder "Zara" og "Mango". Førstnævnte er Europas største foran H&M. 

Som man kan se var vejret godt - det var det stort set hele tiden.

   

 

 

For at slappe af tog vi igen i en park. Denne gang i Parque del Buen Retiro.

En af de største parker i Madrid, hvis ikke den største. Meget stor og meget flot. 

Blev anlagt i 1625 som slotshave, men slottet er siden brændt og borte.

 

   

 

 

Der var en stor flot legeplads i Parque del Buen Retiro.

 

   

 

 

Stadig i Parque del Buen Retiro. 

Her et kæmpemæssigt monument opført i 1920'erne. 

   

 

 

Victoria samler kastanjer i en plasticpose. Det havde hun fuldstændig styr på.

Samtidig fodrede hun fuglene. Både med brød, men også med kastanjer.

Fugle hedder selvfølgelig "vov vov" i Victorias univers.

 

   

 

 

Stadig i Parken.

I baggrunden ses noget af det store "Krystalpalads" fra 1886.

   

 

 

Disse træer var ret sjove at se på.

   

 

 

Det her er Madrids centrale posthus!

 

   

 

 

Det mest kendte museum i Madrid er "Prado".

Det sprang vi over og besøgte i stedet det mindre "Museo Thyssen-Bornemisza", som dog ifølge Politikens guidebog også hører til blandt verdens bedste kunstmuseer.

   

 

 

Dag 3

Så er vi kommet med højhastighedstog til Toledo. Det tog kun en halv time.

Her byens banegård. Det var da en flot start og det blev endnu bedre...

   

 

 

Toledo ser ud som den gjorde for mange hundrede år siden.

Flotte gamle bygninger og små snævre gader.

 

   

 

 

Gaderne var endnu snævrere end den her, men nu sad der en fin kat her...

 

   

 

 

En velfortjent is!

Victoria vipper lige solbrillerne for at se hvad der nu sker.

   

 

 

Domkirken i Toledo er meget kendt og meget stor. Den næststørste i Spanien - Sevilla har den største.

Det tog næsten 300 år at bygge den og den var færdig i 1492. Det er mere end 500 år siden!

Vi var inde i den. Imponerende.

Prøv at se hvor lille lastbilen nede i højre hjørne er i forhold til kirken. 

 

   

 

 

En kaserne, hvor Antonio's far var soldat. 

   

 

 

Den her bygning ligger tæt på kasernen. Måske er det den gamle kaserne? Det fik vi ikke undersøgt.

   

 

 

Dag 4 startede vi tre alene med en lille shoppe tur i nogle af sidegaderne.

 

   

 

 

Senere tog vi til endnu en park med en meget stor sø i midten - og en fin legeplads!

   

 

 

Victoria fik sådan en plastic ting hun kunne gå og skubbe.

En sommerfugl.

Utroligt nok, så er den endnu ikke gået i stykker her to måneder efter.

   

 

 

Victoria skubber videre...

Imens sad vi sammen med Tina og Antonio (som kom lidt senere) og fik lidt at drikke og nogle tapas. 

   

 

 

Om aftenen var Ellen og Allan til et alternativt flamengo show. 

Ikke sådan et stort anlagt turist show.

Tina og Antonio var babysittere - og det klarede de super.  

   

Det var et rigtig godt show, men også sjovt.

Især den mandlige danser (til højre) som gik "helt amok", men han var samtidig vildt dygtig. Det var de nu alle sammen.

De to i de hvide skjorte sang.

 

   

 

 

Den 5. og sidste hele dag var vi først på marked. Bare os tre.

Et KÆMPE marked, ifølge guide bogen et af verdens største.

El Rastro kaldes det.

 

   

 

 

Sort af mennesker!

   

 

 

 

   

 

 

For ikke at det skal være løgn, så sluttede vi dagen af med endnu en park. Ved universitet. 

Her mødtes vi med Tina og Antonio. 

Inden vi mødtes med dem spiste vi tapas en gang mere...  

 

   

 

 

Nogle aften- og  natbilleder taget i løbet af ugen.

 

 

   

 

 
   

 

 
   

 

 

Kongepaladset by night.

   

 

 
   

 

 

...og så måtte vi hjemad igen :-)

 

Tilbage til forsiden